Ja, det er et godt spørgsmål. Hidtil har mange mennesker været på herrens mark, når de skulle lede efter en advokat. Hvor skal man begynde? Og hvor finder man ud af, om advokaten er god? At have et juridisk problem og samtidig skulle lede efter en advokat, kan være temmelig frustrerende. Anbefalinger fra venner eller kolleger kan være en katastrofe, hvis advokaten ikke er kompetent inden for netop det område, hvor du har brug for hjælp. Hvis du skal skilles, har du ikke brug for en advokat, der ved alt om selskabsret, men for en god skilsmisse-advokat. Jura er et kæmpe område, og ingen advokat har ekspertise inden for alle områder. Mange leder efter advokat ved at kigge på annoncer i telefonbogen eller på De Gule Sider på internettet, men her finder du ofte blot advokatens navn og en opremsning af advokatkontorets arbejdsområder, hvilket ikke er til nogen stor hjælp.
At finde den "rigtige" advokat kræver i virkeligheden tid og indsigt i forhold vedrørende advokatens kompetence, erfaring og renommé. Dertil kommer geografisk placering og pris. Og det bliver ikke lettere af, at tiden ofte spiller en vigtig rolle, når du har et juridisk problem og leder efter en advokat til at hjælpe dig. I virkeligheden er de færreste mennesker i stand til at gennemskue en advokats kompetence inden for et særligt område af juraen og endnu færre har tiden til at mødes med flere advokater. Sagen er, at du ikke blot har brug for en advokat - nej, du har brug for en advokat, der er specialiseret inden for netop det område, hvor du har brug for hjælp.
Find din advokat på Stjerneadvokater.dk Stjerneadvokater.dk er et forum på internettet for advokater og personer/virksomheder på udkig efter en advokat. Ved hjælp af vores unikke software, sørger vi for at matche dig med kvalificerede advokater - alt sammen 100% anonymt. Du lægger din sag på nettet og modtager svar fra op til 3 interesserede advokater. Derefter kan du i ro og mag læse om hver advokats kvalifikationer, erfaring, pris m.v. og samtidig se, hvor mange stjerner ("smileys") advokaten har fået af andre brugere. Til sidst vælger du den advokat, du foretrækker, hvorefter vi sætter dig i kontakt med pågældende advokat. Du forpligter dig ikke til at vælge en advokat, og vores tjeneste er helt gratis. Idémand bag Stjerneadvokater.dk er René Pløhn, der selv er advokat og fungerer som daglig leder. Vores team består af yderligere en jurist samt en IT-udvikler. René Pløhn driver advokatfirmaet Advokat112, men af etiske grunde har han valgt ikke at være medlem af Stjerneadvokater.dk.